Kaløhus - Under Værket
Det kan nogle gange virke stift og påtaget, når man sådan byder
officielt velkommen på en hjemmeside - men lige præcis i dette
tilfælde kan du roligt tage den til dig. Det er nemlig intet mindre
end en ægte og dybtfølt fornøjelse for os at kunne byde dig
velkommen til Kaløhus.
Ring og få en uforpligtende snak med os. Se
menupunktet: Kontakt
Kaløhus - mulighedernes legeplads
Kaløhus er i dag restaurant, kursuscenter, festlokaler og meget
mere. Kaløhus er bogstavelig talt mulighedernes legeplads, og som
gæst/kunde/besøgende skal du se Kaløhus som stedet, hvor dine ideer
og ønsker får ultimativ plads og rum.
Du kan læse meget mere her på siden om de forskellige tilbud,
som vi udbyder, men det vigtigste er at få fortalt dig, at alt kan
lade sig gøre på Kaløhus. Et succesfuldt arrangement starter med,
at vi lærer dine ønsker og behov at kende, og vi vil herefter gøre
alt for at realisere disse. Det er vores fornemmeste opgave at give
dine ideer de rammer, som de fortjener, og i Kaløhus er du
garanteret en altid professionel håndtering og en positiv
atmosfære. Vi varetager alle dele af arrangementet, og vi går til
opgaven med samme begejstring og professionalisme, som var det
vores eget arrangement.
Den knap så støvede historie
Historien om Kaløhus og Kaløvig Bådelaug og havn er i sagens
natur ikke særlig støvet. Den er faktisk temmelig våd. Det våde
element i form af vandet og aktiviteterne i, på og omkring vandet
spiller af gode grunde en altafgørende rolle i fortællingen om
livet i Kaløvig havn.
Kaløhus ligger på bådehavnen ved Kaløvig og er en del af en
traditionsrig historie. Navnet Kaløhus er nyt, men lokalerne har
ligget på havnen i mange år. Kaløvig Bådelaug blev stiftet i 1967,
og blev dannet med udgangspunkt i aktiviteter omkring den gamle
havn, som lå en god halv kilometers penge nord for den nuværende
havn. I maj måned 1984 indviede Kaløvig Bådelaug den nye havn, og
det markerede startskuddet til en bemærkelsesværdig epoke i dansk
sejlsportshistorie, hvor Kaløvig havn har udviklet sig til at blive
et kraftcentrum inden for talentudvikling og dansk sejlsport. De
kvikke vil også kunne regne ud, at det betyder, at Kaløvig Havn
fejrer 25 års jubilæum i år, og det vil blive markeret på
forskellig vis i løbet af året. I 1988 blev Kaløvig Havn udnævnt
som elitesportscenter for Team Danmark med fast tilknyttet
professionel træner, og i trofæskabet hænger en lang række medaljer
fra både nationale og internationale mesterskaber, som
Kaløvig-sejlere igennem tiden har sejlet hjem til klubben.
Sejlklubben ved Kaløvig er den klub i Danmark, som sender flest
sejlere af sted til OL, og tre bronzemedaljer ved OL i Athen i 2004
står som nogle af de flotteste meritter.
OL-guld til Kaløvigsejlere
Ved OL i Beijing i 2008 dystede Kaløvig-sejlerne Jonas Warrer og
Martin Kirketerp om guldet i 49" klassen, og det blev et
sejlsportsdrama, som verden ikke havde set lige i mange år. Før
sidste sejlads lå danskerne på en flot og næsten uangribelig
førsteplads, men det sorteste uheld gjorde, at masten på danskernes
båd knækkede en halv time inden starten på deres livs vigtigste
sejlads. Med en demonstration af OL-ånd i verdensklasse indvilgede
det kroatiske mandskab i, at danskerne måtte låne deres båd, så de
kunne fuldføre sejladsen. En syvendeplads og 24 times bureaukrati
og proteststorm senere kunne Jonas Warrer og Martin Kirketerp lade
sig hyl
de som sande vindere af OL og hjemføre en guldmedalje, som der
vil blive talt om i Kaløvig Havn og resten af sejlsportsverdenen i
mange år fremover.
Havnen i dag og i fremtiden
I dag har Kaløvig havn ca. 1100 medlemmer, og havnen har plads
til 470 kølbåde og 100 joller på land. Elitesportscenteret og
talentudviklingen kører fortsat i højeste gear, så vi også i
fremtiden forhåbentlig vil se flotte resultater fra sejlere med
tilknytning til Kaløvig havn.
I 2010 står Kaløvig havn over for en stor og spændende
udfordring, da klubben, i tæt opløb med La Rochelle i Frankrig,
blev valgt som vært for verdensmesterskabet for 505-klassen. En
flot anerkendelse hvor det givetvis ikke har været uvæsentligt, at
Kaløvig Bådelaug afholdte et yderst succesfuldt EM for samme
bådklasse i 2006. Ved sidste VM i Tyskland deltog 185 joller, så
det er en stor og omfattende - men ekstremt spændende udfordring
for hele området.